Mageskifte og reminder

Kære medlemmer,
 
1)
Have 77 vil sælge og derfor tilbydes haven først til mageskifte blandt foreningens medlemmer.
Prisen vil ligge mellem 130-140.000 i følge vurderingssystemet.
Meld gerne tilbage her hurtigt hvis I ved I ikke ønsker mageskifte, men selvfølgelig har I 14 dage til overvejelserne.
 
2)
Af hensyn til lokaleindretning og indkøb må I også gerne som sædvanligt melde tilbage om I deltager i generalforsamlingen. 
 
3)
Deltager I ikke i generalforsamlingen, må I gerne give besked om I deltager Pinsemorgen til foreningens traditionelle hyggelige arrangement kl. 07.00 i Fælleshuset med bl.a. flaghejsning og flagsang!
 
 
 
Mange hilsner og på snarlig gensyn til generalforsamlingen lørdag den 21.april kl. 13.00 / Bestyrelsen

Kontroller din nye elforsyning.

Kære alle i HF Blomsten.
Uregelmæssighederne vedr. kabel- og gravearbejdet  er ved at være slut, og tingene skulle være i orden.
MEN, mens vi har direkte kontakt til Radius – og det firma, der styrer arbejdet Kemp og Lauritzen, vil vi opfordre de sidste lejere til at tjekke strømmen i huset.
I skal sikre jer at HPFI-relæet ER slået til og at der ikke er sprungne sikringer, når I tjekker. Viser der sig herefter problemer, har vi fået et direkte nummer til projektlederen Michael Jørgensen Kemp og Lauritzen, som I kan ringe til og beskrive problemet: 5084 6749.
Mange hilsner Sigurd og Birgit

Jule hilsen 2017

Kære alle i H/F Blomsten!
Julen 2017
 
Julen nærmer sig, og det er tid til den årlige julehilsen.
Det har været endnu en dejlig havesæson hvor vi nød vores haver mellem regnbygerne.
 
De tidligste og mest seje flyttede ud i starten af april og de sidste flyttede hjem ca. midt i oktober.
 
Vi har redet lidt på festbølgen fra 2016 – god stemning, hyggelige madklubaftener, Pinsemorgen-sang og -hygge, Skt.Hans-spisning/bål, gode fælles-arbejdstimer med smørrebrød og grill-hygge – og syngepiger mm.
 
God fokus på hækhøjde og ukrudt – dejligt! Til fælles glæde!
 
Igen må vi håbe på en rolig vinter uden ubudne gæster.
 
Gå gerne en runde hos jeres naboer, når I alligevel er ude og bese jeres huse.
 
Efterlad ikke værdier i huset – og træk gerne gardiner fra. Efterlad heller ikke tændstikker/lightere, mad og spiritus og gem sikringer
 
Meld indbrud til politiet (kbh@politi.dk) /ring 112 hvis I pågriber gerningsmanden, og informer også bestyrelsen.
 
I denne sæson er der også solgt/købt en have – 123 og vi har budt velkommen til Familien Madsen og sagt farvel til Lone og Michael.
 
Lersøsammenslutningens Loppemarked i juni samlede igen folk, der både fik ryddet ud i, og byttet ting, så der blev slæbt mange ’nye’ ting hjem i haven!
 
2017 var endnu et skønt år at kigge tilbage på for HF Blomsten.
 
 
Bestyrelsens ønsker alle en god jul og godt nytår – og på gensyn i 2018!

Vandlukning mv.

Kære alle,
 
Så har fælleshuset fået nye fliser.
Vi lukker derfor først nu for vandet, og det bliver på søndag den 19.november.
 
Dong/Kemp Lauritzen har startet gravearbejdet, og der vil i et stykke tid forekomme mindre strømafbrydelser i forbindelse med udskiftning af kabelskabene.
 
Vi vil som sædvanlig opfordre jer til at følge politiets råd om at have vinduer fri for gardiner mv., så ubudne gæster ikke har mulighed for at gemme sig bag disse.
 
 
Mange hilsner
Bestyrelsen

Nyhedsbrev – Oktober 2017

Kære alle,
 
Efteråret er over os og indenfor en overskuelig tid vil vandet blive lukket. 
Vi “trækker den lidt”, idet vi får  lagt nye fliser i fælleshuset i uge 45. I får som sædvanlig besked her på linjen og på facebook.
I den forbindelse vil vi gerne bede jer alle om at tjekke at “vandkasserne” er tilgængelige og uden snask og blade, så vandmændendes frivillige arbejde bliver lettere.
 
Bestyrelsen meddeler at Michael Schlichter har besluttet at træde ud af bestyrelsen pr. dags dato. Det tager desværre længere tid end Michael havde forventet, at komme igennem sit sygdomsforløb.  Bestyrelsen er ked af at miste en god arbejdskraft, men respekterer selvfølgelig beslutningen – vi har alle været glade for samarbejdet.
Merete Monberg, suppleant, træder ind på Michaels bestyrelsesplads indtil næste generalforsamling i april 2018.
 
Have 123 blev solgt til familien Madsen, som vi byder hjertelig velkommen 🙂
 
Efter onsdag den 1.november er der ikke længere afhentning af affald, og I må selv bringe det væk.
Grønt affald hentes i år sidste gang torsdag den 30.november.
 
Igen i år vil vi også opfordre jer til at have frit udsyn ind i huset, så ubudne gæster ikke kan gemme sig. Giv bestyrelsen besked om eventuelt indbrud og meld det altid til politiet
 
Til slut en lille venlig – men også bestemt – påmindelse om at holde alle tre porte låste hele døgnet; også selvom man kun er kort på besøg i sin have.
 
Blæsende efterårshilsner
bestyrelsen

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger og udføre statistik. Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering Hvis du sletter cookies vil du kunne risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.