Sommer hilsen

Kære alle i HF Blomsten

Så kom sommeren, og med den også en ekstraordinær generalforsamling, hvor herligt mange haver, flere end 2/3 mødte op og stemte for bestyrelsens ændringsforslag. Super!

Så havde vi det første fællesarbejde, hvor også rigtig mange var med, og det kan virkelig ses! Tak for det! Det er en fornøjelse! Så nu er alle hække, bortset fra nogle ganske få, blevet klippet. Det vil være dejligt, hvis de sidste også får en tur inden Sct. Hans.
Når vi er ved hækkene, bad generalforsamlingen bestyrelsen foretage højdetilsyn.
Det vil Steen og Lone så gøre, d 29 juli, og husk at hækkene mod fællestierne kun må være 150 cm høje, – man skal kunne se ind i haverne.

Fremover vil der være en tavle i “maskinrummet” hvor I skriver, når I tager fx en hækkeklipper, eller andet, så man altid ved hvor tingene er.

I forbindelse med fællesarbejdet konstateredes at der er vindueslister forskellige steder, som trænger til en udskiftning. Er der nogle af Jer med håndelag for den slags, der har mod på at lave det hen over sommeren, i stedet for fællesarbejdet i sept. ????

Så har der været tryghedsvandring, og det var en god tur. Det er vigtigt, at man meddeler til “Dinbetjent.dk” når man ser noget under udvikling, som fx lige nu, under banen ved bagstien. Man ringer på 30536315 og indtaler sin besked på telefonsvareren. Den lokale betjent kan så få et billede af, hvor der bør indsættes ressourcer. Reglen er dog stadig 112 ved akut hjælp og 114 ved anmeldelser, men almindelige observationer og henvendelser kan altså med fordel gives til den lokale betjent.
Som forebyggende foranstaltning bliver der i øvrigt sat pigtråd over de 3 haveporte i vinterhalvåret.

Næste begivenhed er Sct Hans, hvor Børge atter har klargjort grillen til fællesarrangementet, tak for det! Bålet skal der nok også komme gang i, takket være Jørgen. Hvis nogen vil hjælpe, så kontakt Børge og Jørgen.

Husk at I selv medbringer service, mad og noget at sidde på. Luffe har salg af øl og vand, men man kan også selv tage med. Vel mødt til alle!

Og mandagshyggen fortsætter med snak og socialt samvær inde og ude, og her kan man få gassen fyldt op.

Og  lørdag d. 13 juli fra kl. 14 til ca 17, holder formanden åbent hus/ fødselsdag. Der vil være kaffe og kage og levende musik. Kom og vær med.

Sommerlige hilsner,


Bestyrelsen.

Sommernyt – HF Blomsten august 2018

Varm sommer!

Husk det er ’kun’ håndvanding! Det vil sige kun vandkander og håndholdt vandslange.

Super god og effektiv fælles arbejdsdag med tør og hyggelig Sankt Hans fejring den 23.6. Selvom der er god tid til næste fælles arbejdsdag 15.september med efterfølgende fest, vil bestyrelsen gerne allerede nu have tilkendegivelser om deltagelse. Der er oprettet begivenheder på HF Blomsten facebookside, og du kan også sende mail til bestyrelsen direkte (bestyrelsen@one.com)

De fleste hække er efterhånden ’nede på’ de obligatoriske 150 cm. Og sommerens sol holder også ukrudtet på stier og i vores haver ’nede’! Enkelte steder trænger det…….

Det fælles toilet i Fælleshuset bliver flittigt brugt, og bestyrelsen efterlyser 1-2 flere medlemmer til rengøring. I denne sæson! Kontakt bestyrelsen om omfang mv!

Parkering: HF Blomstens parkeringskort skal være synligt i bilens rude, for at man kan parkere sin egen bil på Fællespladsen. Kortet kan hentes i kontortiden. Venligst informer jeres gæster, at deres biler skal parkeres udenfor!

Affaldsafhentning: Restaffald (de 11 containere) tømmes nu om mandagen – mellem kl. 07.00 og 18.00. Det er derfor ikke tilladt at parkere foran containerne i dette tidsrum. Vi får simpelthen ikke tømt dem! Kasserede hvidevarer kan ikke sættes op i hjørnet uden information fra bestyrelsen. Vi bestiller afhentning af dette samtidig med storskraldscontaineren i weekenden 17.-19.august.

Børnenes dag? Der er kommet flere og flere lyde af legende børn i foreningen, både børn, børnebørn og oldebørn, nevøer og niecer…og det er jo herligt! Bestyrelsen har derfor drøftet om vi ikke skulle lave en “Børnenes dag” i Blomsten. For at give de mange unger en uforglemmelig dag herude, og så de kunne finde nye legekammerater. Der er utallige muligheder for aktiviteter, kun fantasien sætter grænser… Kunne du tænke dig at deltage i planlægningen af et sådant arrangement? Så kom glad, og meld foreløbig ind til bestyrelsen pr. mail inden mandag den 13.august, så forsøger vi at sætte en gruppe sammen.

Gas, vand og øl…. Kai fra have 3 har i en lang årrække serviceret (forkælet) foreningens medlemmer ved at tilbyde salg gas, vand og øl hver mandag. Kai er nået til en alder, hvor man har lov at overlade arbejdet til andre, og Kai stopper derfor ved udgangen af denne sæson. Bestyrelsen vil drøfte hvordan ’arven løftes’, og har du ideer og lyst til at bidrage, så henvend dig til bestyrelsen. Det er hyggeligt ”at runde” Fælleshuset om mandagen, og få en sludder med dem, der ellers møder op!

Bøgerne i ’Gaslokalet’ trænger til udskiftning, og alle kan derfor nu komme forbi og FÅ de bøgerne med hjem – kom glad!

Husk, der er fællesarrangement i Lersøsammenslutningen 22.august kl. 19.00 i vores Fælleshus. Emne: Haven, som i gamle dage/haven i det 21.århundrede. Se mere på foreningens hjemmeside og facebook!

Fortsat god sommer!

Nyhedsbrev

Nyhedsbrev, Juni 2018

Kære alle.

 Den fælles arbejdsdag
…..nærmer sig….. 23.juni kl. 9.00-13.00.
Vi vil som sædvanlig gerne vide om I kommer. Skriv derfor hurtigt tilbage og gerne senest på mandag den 11.juni, så vi kan planlægge efter antal fremmødte.
Har man har fundet ind i ’Begivenheder’ på haveforeningens Facebook Fælles arbejdsdag og tilmeldt sig behøver man ikke tilmelde sig igen.
Det er også rart at vide antal deltagere, så vi kan bestille et passende antal smørrebrød. (serveres kl. 13.30)
Giv også besked hvis man er forhindret i at være med på dagen, og interesseret i en arbejdsopgave enten op til arbejdsdagen eller mellem de to arbejdsdage.
Vi kan faktisk godt bruge ’kræfter’ op til den 23.juni.
Husk biler skal væk fra parkeringspladsen om morgenen denne dag….
?

Sankt Hans
….fejrer vi på traditionel vis, ved at vi medbringer borde, stole, kød til grillen og andre lækkerier. Grillen vil blive tændt op som sædvanlig – og klokkeslættet sættes op i ’Skabet’ på Fællespladsen og på hjemmesiden
?
(måske lidt senere i år, hvor vi har spist lækkert smørrebrød efter Fællesarbejdet)

Hækkeklipning
Flere er ved at klippe hække, og vi vil huske jer på at de skal klippes ned til 150 cm.

Biler
Parkering af biler er tilladt med parkeringstilladelsen fra Haveforening; kom og hent denne hvis du har bil, og den skal holde på vores fælles parkeringsplads, og læg den i forruden.

Velkommen

….til nyt medlem i have 77; Janne Adelsten

Sommeren
…brager derudaf! Derfor tørster vores plæner og blomster. Husk at vande planter med omtanke og efter solnedgang…. Se bilag B med vores fælles Ordensregler ”dot” 4.

Fælleshuset
….  opgavelisten tjekkes inden aflevering, så den næste modtager et rart og ordentligt lokale.

Madklub
…næste gang 20.juni kl.18 i Fælleshuset

På Blomstens hjemmeside ligger link til ’den ny’ blomsten Facebook (højre kolonne)

De skønne haver
….lige nu lister sidste års
havepræmievindere rundt og kigger på hvilke haver, der skal indstilles til præmiering i år. De kan hver indstille to haver, der så udpeges af Kredsens havekonsulent.

Mageskifte og Pinsemorgen

Kære medlemmer,
 
Så er der atter mulighed for at mageskifte – og det har I 14 dage til at overveje. Giv eventuelt besked om ingen interesse, så vi kan få gang i ventelisten.
Det er have 91, og den vil ligge på¨cirka 165.000 kroner.
 
De sidste af jer må gerne give besked, om I deltager Pinsemorgen til vores traditionelle superhyggelige morgen-komsammen med morgenmad, flaghejsning/sang, lotteri og stor hygge – det er som sædvanlig kl. 7.00 i Fælleshuset.
 
Pbv/Birgit

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger og udføre statistik. Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering Hvis du sletter cookies vil du kunne risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.