Julehilsen

Kære alle!

Så rundede vi 2. Søndag i advent, og vi kan begynde at se en ende på de aftagende dage! Herligt!

Og selvom vi har haft et meget vådt efterår, så skinner solen ind i mellem, og det benytter Frida-hunden og jeg os af. Vi går jævnligt en haverunde og tilsyneladende er der fred og ro i kolonien. Lad os nyde det! 

Nogle af Jer har sikkert læst i avisen, eller hørt på anden vis, at det vrimler med ulovligheder i de Københavnske haveforeninger. Det er jo ingen stor nyhed, og desværre er der stadig ingen afklaring om noget som helst. Så nyd haven og lad være med de store ombygninger!

Den nye aktivitetsoversigt for 2020 er klar og ligger på hjemmesiden. Men her kommer lige nogle datoer, som er gode at få ind i kalenderen allerede nu.

Lørdag d. 18 april kl. 13-16: generalforsamling 

Søndag d. 31 maj kl. 7: pinsemorgenmad

Lørdag d. 13 juni kl. 9-13: fællesarbejde og frokost

Lørdag d. 19sept. kl 9-13: fællesarbejde med efterfølgende fest.

Afslutningsvis vil jeg ønske Jer alle en rigtig god jul og et godt nyt år! 

Og tænkt bare, om godt tre måneder er det 1. april og vandmændene åbner igen for vandet! Tak for det! Det glæder vi os til!

Og tak til de øvrige som gør et stort frivilligt arbejde! Naturligvis også tak til bestyrelsen for et dejligt samarbejde! Uden frivillige og bestyrelse ingen forening!

Kærlig hilsen og på gensyn i 2020

Lone R

Efterårs hilsen

Kære alle i Blomsten!

Så nærmer denne sæson sig slutningen. Og selvom september har været mere våd end vanligt, har vi haft mange dejlige dage, og haverne kan godt lide det fugtige vejr.

Og det pt også nu I skal plante om, eller fx nye træer m.v.

Og smukke haver kan man jo ikke få nok af! Og dem har vi mange af. 

I år blev de to havepræmie vindere kåret til at være: 

have 65 – Børge Blem og have 17 – Stine Blem.

“Æblet falder ikke langt fra stammen”. Stort tillykke til far og datter!

Hen over sommeren har der været forskellige sociale aktiviteter, fællesspisning, banko, musik m.m. med større eller mindre tilslutning. Vi dvs os “gamle” kommer gerne, men vi savner, at se nogle flere af de lidt nyere beboere, børn og voksne. Så som opfølgning på generalforsamlingens mange ideer, kunne måske især børnefamilierne gå i tænkeboks mhp at komme aktiviteter, hvor I har lyst til at være med og bidrage til nye initiativer.

Og hver mandag fra 18-19 har Leif/Luffe haft åbent for salg af gas, øl og vand, hvilket mange har benyttet sig af, således har der været socialt “mandagstræf”, en tradition som fortsætter til næste år, med start 4/5 og hele sommeren frem til d 28/9. Alle er velkomne! Og man er ikke forpligtiget til “at gi en omgang”, men gerne bidrage med en røverhistorie! 

Fællesarbejdet som vi jo har haft to af, hvoraf det seneste netop er overstået, er gået rigtig fint – med de knaster, der nu hører sig til. Der blev nået rigtig meget, og huset skinner som nyt. Men vi har fortsat et hængeparti på P arealet under banen, hvor der er masser af grønt især i kørehjørnet, så her kan man få afviklet sit fællesarbejde, for de der mangler, bare kontakt bestyrelsen.

Sidst stor tak til Mikkel og Janne for organisering af lørdagens arbejde og efterfølgende frokost.

Mandag d. 23/9 havde vi sidste kontortid for i år. Denne gang med suppe og hygge. Og det var rigtig hyggeligt med de 22 der var med. En rar måde at sige tak for i år på.

Men helt slut er det jo ikke endnu, vi kan håbe på en lun oktober, før vandet lukkes for sæsonen. Derfor husk at rense vandkasserne og luk for vandet, det letter arbejdet for vandmændene!

Når I lukker ned, så husk alle de præventive foranstaltninger for såvel tyve, som rotter og mus!

Mange hilsner

Lone R

Sensommer brev

Kære alle i Blomsten!
Her kommer et lille sensommerbrev fra bestyrelsen fra en dag med 27 gr.
Vi nærmer os sidste fællesarbejde, som er lørdag d. 21/9 fra kl. 9 -13.
Hvis I ikke allerede har tilmeldt Jer via hjemmesiden eller på kontoret, så kontakt os venligst!
Sædvanen tro inddeles x antal grupper med hver sin sjakbajs. Som regel er der nogen, der bliver hurtigere færdige end andre, så husk at være solidariske med hinanden og dem der er bagud.

?

Fællesarbejdet afsluttes med en fælles frokost og sensommerhygge kl. 14 


Mandag d. 23/9 er der sidste kontortid, hvor bestyrelsen laver suppe med brød, og hvor vi får lejlighed til at ønske hinanden godt efterår.

Vedr. lukning af vand er der heldigvis længe til, men alligevel! Husk at rense vandkasserne og luk for vandet inden, også når I ikke er i haven.

Sidste nyt omkring Petanque er, at gruppen har foreslået at bruge den brede sti mellem have 73 og 75. Det synes bestyrelsen er en fin ide, som gruppen går videre med.

I forbindelse med generalforsamlingen i april havde vi jo en lille workshop, hvor der kom flere gode ideer til initiativer frem. Bestyrelsen opfordrer alle med gode ideer til at komme med forslag til næste generalforsamling! Så er der en hel vinter til at tænke i

?

Som vi tidligere har skrevet, kan vi konstatere, at der stadig køres vel hurtigt på hovedstien! Alle bilister tænk nu på det – farten skal ned! Der er omkringfarende børn, som tror der ingen farer er!

Til Jer alle! Nyd denne fantastiske sensommer og på gensyn til fællesarbejde og efterfølgende hygge!

Mange hilsner
Bestyrelsen

Midsommer hilsen fra formanden

Kære alle i HF Blomsten!


Hermed en lille statushilsen på lidt forskelligt.

Først vil jeg lige erindre om det kursustilbud I har fået tilsendt vedr. Byggesager og lovliggørelse af huse, kurset finder sted tirsdag d 3/9 – torsdag d 5/9 – torsdag d. 26/9 alle aftener fra kl 18.30 til 20.30. Sted: Saltværksvej 68, 2770 Kastrup. Vi har tilmeldt 4 fra bestyrelsen, men der er plads til flere. Så hvis nogen har aktuelle byggeplaner, er det en mulighed for at blive opdateret.


Så blev bestyrelsen på generalforsamlingen bedt om at undersøge, hvad en grundliggende belysning af foreningens stier ville koste. Det er dyrt! Vi har konsulteret Jans og Lones sønner, som begge arbejder med lys og strøm. Begge vurderer en pris på mellem 300 -350.000 kr.! Derfor prøver vi nu at undersøge en lille løsning, med lysopsætning ved foreningens T-kryds ved stierne. Det skal I nok høre nærmere om.


På generalforsamlingen kom der under evt. et forslag om etablering af en petanquebane (3 x 12 m) under banen. Et forslag som gik i udvalg. Udvalget kom med et forslag og et ønske om bevilling på 2500 kr, hvilket udvalget fik ok til i første omgang, men det krævede en visning af banens placering i en til en, så man bedre kunne bedømme størrelsesforholdet i forhold til P-arealet. I denne sommer har der pt. holdt 4-5 biler pr. dag i snit. Tiden er gået og nu har vi haft samlet bestyrelsen til møde om forslaget. Og vi er nået frem til, at ideen om en bane er god, men at den bør placeres til tilknytning til fælleshuset, hvor der pt. også er toiletter. Det går vi i dialog med gruppen om. Hvis de ønsker det.


Biler og parkering kan man bruge meget tid på. Man kan også lade være. Men en ting ligger dog fast, og det er, at når man kører ind i foreningen – på såvel asfaltvejen som grusvejen/ hovedstien kører man på en gangsti! Og skal derfor køre langsomt! Man ved jo aldrig hvad der kan komme farende ud! Og heldigvis har vi fået herligt mange børn i foreningen, og dem skal passe på!


Så har målerlarverne (Steen og Lone) været igang med hækhøjde vurdering. Det har vi valgt at gøre vha.  ? ? ☹️ Den glade ? var der heldigvis flest af, den ? er udtryk for at hækken nu midt i sæsonen er lidt for høj, og den ☹️ er steder hvor hækken er for høj eller består af forvoksede buske. Resultatet kan man logge ind og se på hjemmesiden. Samlet set var der kun meget få haver, hvor vi ikke kunne se ind! Så helt galt står det ikke til. Dog er der stadig steder med ukrudt på stierne, og det bliver jo ved og ved med det regnvejr, men skal væk alligevel.


Afslutningsvis stor tak til alle Jer, der var med til at festligholde min fødselsdag!Det var dejligt!


Fortsat god sommer!Kh Lone

Websitet anvender "cookies", der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger og udføre statistik. Det er muligt at slette eller blokere for cookies. Se vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering Hvis du sletter cookies vil du kunne risikere at websitet ikke fungerer optimalt samt at der er indhold, du ikke kan få adgang til.